CrossFit er en funktionel træningsform. Det vil blandt andet sige, at bevægelserne, der udføres, involverer flere led og muskelgrupper på samme tid. CrossFit er kendt for sin meget varierende natur, dette gælder både bevægelser, gentagelser, vægt og varighed. Samtidig foregår CrossFit ofte ved en høj intensitet, hvor man gerne vil nå så meget arbejde som muligt, på så kort tid som muligt.


I Foreningen Sportshøjskolen er der ikke ansat trænere til at instruere et CrossFit hold, men foreningen er bygget op af frivillige medlemmer, som gerne hjælper til og ofte er klar på en fælles træning. Her står CrossFit-udvalget i Foreningen særligt klar til at hjælpe med at få dig godt i gang med sporten.


I CrossFit-udvalget i SPH sidder Jakob Kilt Knudsen, Sofus Christensen, Kristoffer Frahm Desmareth og Etna Dohn. Vi er altid klar til at hjælpe, så hiv endelig fat i en af os,ved eventuelle spørgsmål til CrossFit. Hvis du ønsker at komme i kontakt med os, kan dette ske på cfudvalg.foreningensph@gmail.com. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har en god idé til et event, socialt arrangement el. lign.


Fællestræning og programmering:

I Crossfitudvalget står vi også altid klar, hvis du mangler en at følges med til træning!

F.eks. afholder vi fællestræning hver lørdag kl. 10:00-11:00, hvor alle er velkomne.

Som medlem af Foreningen Sportshøjskolen får du desuden adgang til et fælles Crossfit-program med fem ugentlige træningspas.


Støtte til stævner og drop-in:

Gennem Foreningen Sportshøjskolen kan du deltage i CrossFit konkurrencer, hvor foreningen vil støtte med op til 400 kr. til stævnegebyret (læs mere under

"Information til medlemmer  Stævner" i menuen).

Som medlem af CrossFit-afdelingen har du mulighed for én gang pr. kvartalet at få refunderet op til 100 kr. for en drop-in træning i et andet træningscenter. For at benytte ordningen skal du sende en mail til cfudvalg.foreningensph@gmail.com med følgende oplysninger:

- Dit fulde navn

- Dato og sted for drop-in træningen

- Det beløb, du ønsker refunderet

- Dokumentation for drop-in træningen (kvittering el.lign.)

- Konto- og registreringsnummer

Anmodninger behandles og vurderes én gang i kvartalet.


Følg med i, hvad der sker:

Foreningen Sportshøjskolen har en separat Facebookside for CrossFit-afdelingen:

”Crossfit - Foreningen Sportshøjskolen”. Du finder siden her:

https://www.facebook.com/groups/805694656157852

Her kan du holde dig opdateret om:

- Kommende events eller konkurrencer

- Fællestræning og programmering

- Praktiske informationer (fx glemte sager)


Og ellers - ønskes du en god og stærk træning!

Vi takker vore sponsorer

Foreningen Sportshøjskolen

Annebergvej 55, 9000 Aalborg